Stuff

I occasionally link to and talk about stuff that I have stumbled upon, books I've read, quotes I like and for some reason find enlightening or amusing. No definite theme, just a series of lousely coupled thoughts.

October 14, 2010 at 8:30pm

Sony Internet TV med Google TV. I want one!

Tags:
Comments (View)
February 14, 2010 at 12:11am

Alt er forbundet i memex

Hvis du tror, at de tanker, der ligger til grund for nogle af vor tids teknologiske innovationer som fx Google Wave og Evernote, er nye, kan du godt tro om igen.

Vannevar Bush skrev i 1945 en skelsættende artikel i Atlantic Monthly - “As We May Think” - hvori han beskriver et apparat, han kalder for “memex”, en forkortelse for memory extender, dvs. hukommelsesforlænger eller -udvider:

“Consider a future device for individual use, which is a sort of mechanized private file and library. It needs a name, and, to coin one at random, “memex” will do. A memex is a device in which an individual stores all his books, records, and communications, and which is mechanized so that it may be consulted with exceeding speed and flexibility. It is an enlarged intimate supplement to his memory.”

Formålet med memex’en er at gøre adgang til den overvældende strøm af informationer, der omgiver os, lettere og dermed gøre det muligt at uddrage viden af alle informationerne. De gamle metoder til at indeksere disse informationer på er ifølge Bush forældede. Der skal nye midler til, hvis vi skal undgå at drukne i informationsstrømmen.

De forskellige elementer i Bushs memex bliver da heller ikke udvalgt vha. gammeldags indeksering, men i stedet vha. association, som ifølge Bush er den måde, mennesker tænker på. Elementer er ikke placeret i små bokse, der er placeret i større bokse osv. opad i indekseringshierarkiet, men er mere fritflydende og tilgængelige via mange forskellige veje.

Man kan dog også tilgå de enkelte elementer i memex’en via almindelig indeksering. Det centrale for memex’en er den måde, elementerne er forbundet på, og Bush taler her om “associative indexing” som målet.

I en beskrivelse, der uden tvivl må have inspireret scifi-forfatter Philip K. Dick, da han skrev “Minority Report” (senere filmatiseret af Spielberg med Tom Cruise i hovedrollen), beskriver Bush memex’en som et bord, hvorpå materialet indeholdt i memex’en kan projiceres og manipuleres:

It consists of a desk, and while it can presumably be operated from a distance, it is primarily the piece of furniture at which he works. On the top are slanting translucent screens, on which material can be projected for convenient reading. There is a keyboard, and sets of buttons and levers. Otherwise it looks like an ordinary desk.

“All this is conventional”, tilføjer han, velvidende at det må have været alt andet for læserne tilbage i 1945. Vannebar Bushs essay er blevet nærlæst af et utal af computerforskere lige siden publiceringen, og Bushs tænkning har haft en solid indflydelse på udviklingen af World Wide Web med dets hyperlinks, der knytter informationer sammen via en form for associativ indeksering. World Wide Webs fader, Tim Berners-Lee, skriver i bogen Weaving the Web 1999 sin vision for WWW:

“Suppose all the information stored on computers everywhere else were linked. Suppose I could program my computer to create a space in which anything could be linked to anything.”

Tags:
Comments (View)
January 18, 2010 at 12:32pm

Jeg er ved at læse op på computerens og internettets historie og er bl.a faldet over den her video om internettets historie, der forklarer udviklingen fra time-sharing til fildeling, og fra Arpanet til det internet, vi kender i dag. Videoen, der udmærker sig ved fin animation, er måske mest rettet mod de mere nørdede typer. (Eller bare dem, der synes, at batch er et fedt ord, der kan bruges i mange andre sammenhænge).

Hvis man interesserer sig for computerhistorie, kan jeg anbefale bogen A History of Modern Computing af Paul E. Ceruzzi, der fortæller historien om computerens udvikling fra 1945 til efter årtusindskiftet. Det er historien om mainframes, supercomputere, minicomputere, pc’er m.m.

Tags:
Comments (View)