I occasionally link to and talk about stuff that I have stumbled upon, books I've read, quotes I like and for some reason find enlightening or amusing. No definite theme, just a series of lousely coupled thoughts.
Arghh. Hvorfor kan UPS ikke finde ud af at levere til PostDanmarks Døgnpost?! Jeg er sikker på, at der er et hav af gode forklaringer på, hvorfor to postdistributører ikke kan finde ud af at arbejde sammen, men dem er jeg sådan set ligeglad med. Jeg er nødt til at tage turen til Glostrup i aften for at hente en pakke, i stedet for bare at trille forbi min lokale døgnpost på Sønder Boul. At det er en iPad2 gør mig dog lidt mildere stemt ;)
I dag blev dagen, hvor jeg valgte at skifte Apples kalenderprogram iCal.app ud med Google webbaserede kalender, Google Calendar. Jeg kørte tidligere med Apples synkroniseringstjeneste Mobileme, men efter at have brugt det i et års tid, droppede jeg det. Jeg syntes ikke, at de $99 per år, tjenesten koster, er pengene værd. Synk gik for langsomt og virkede ikke helt pålideligt, og de 10GB diskplads, man får stillet til rådighed, brugte jeg ikke til noget, af den simple grund at der er bedre synk-tjenester på markedet, som fx Soonr og Dropbox.
Uden Mobileme har jeg siden været tvunget til at synkronisere min iPhone manuelt med min Mac via iTunes for at få kontakter og kalender frem og tilbage, og det har ærlig talt været noget bøvl.
Med Googles Active Sync sætter man en ny konto op på sin iPhone. Den skal sættes op som en Microsoft Exchange-konto, og man vælger så, hvad man vil synkronisere - mail, kontakter og/eller kalender. Man kan selvfølgelig indstille, hvilke kalendere og kontaker man vil synkronisere. Jeg løb ind i småproblemer i forbindelse med opsætningen, men ikke nogen der ikke kunne løses forholdsvis let ved søgning på Google.
Den ser utvivlsomt lækker ud, den nye iPad, Steve Jobs lige har præsenteret. Priser fra $499, dvs. små 3.000 danske kroner. Jeg må indrømme, at jeg er temmelig fristet, også selvom den er afhængig af Wi-Fi for internet.
Barnes & Nobles nye ebook reader (ebogslæser): Nook. Se mere på nook.com.
Man kan forbestille, men de første Nooks vil først blive shippet i slutningen af november.
Nooks skærm benytter sig af samme teknologi som iPhone, og Nook har - som Amazons Kindl - wifi, så man ikke behøver tilslutte læseren en computer, men kan downloade bøger, aviser m.m. direkte til den.
Nook benytter sig - som Sonys PRS-læsere - af eInk-teknologi. Det betyder, at skærmen ikke udsender lys, at teksten står ekstremt skarpt og er behagelig at læse, men det betyder også, at sideflip ser ud til at gå lidt langsomt, og det er faktisk en af de ting, der har irriteret mig lidt ved min Sony PRS-505.
Noget af det mest spændende ved Nook er, at den kører Googles open source styresystem Android til mobile apparater. Det åbner op for et væld af muligheder, når først fikse udviklere får fingre i apparatet.
Jeg kunne godt tænke mig at få fingre i en Nook - og det samme gælder med sikkerhed for Amazon, Sony og Apple.